fastelavnstønde

Fastelavn for børn – traditioner, aktiviteter og sjove fastelavnsidéer

Fastelavn er en af årets hyggeligste traditioner for børn.

Mange børn glæder sig til at klæde sig ud, slå katten af tønden, spise fastelavnsboller og være sammen med venner og familie. Samtidig gemmer der sig mange sjove historier bag de traditioner, vi stadig holder fast i år efter år. For de fleste børn handler fastelavn nemlig ikke om historie og traditioner.Det handler om udklædning, grin, spænding og fælles oplevelser.

Hvorfor holder vi fastelavn?

I gamle dage var fastelavn en festaften for de voksne, inden 40 dages faste som forberedelse til påsken.

I dag er fastelavn først og fremmest blevet børnenes fest.Det er dagen hvor børnene (og de voksne) kan være superhelte, prinsesser, cowboys, brandmænd, robotter eller noget helt andet.

Fastelavn er en tradition som samler børn og voksne omkring udklædning i festlige kostumer, fastelavnsboller, slå katten af tønden, fællesskab og sjov. Måske er det derfor, at fastelavn stadigvæk er en populær tradition hos børnefamilierne.

Fastelavn bliver fejret stort set alle steder lige fra børnehaver, skoler, boligforeninger, idrætsforeninger, butikscentre og arbejdspladser. Fastelavn er elsket af både børn og voksne.

Hvorfor slår vi katten af tønden?

En af vores mest elskede traditioner er ”slå katten af tønden”, en tradition som er elsket af både børn og voksne. Det er en festlig fornøjelse, hvor man kommer i flotte kostumer og udklædninger – og ”kæmper” om at blive Kattekonge og Kattedronning. Tønden er flot pyntet op med papfigurer af sorte katte samt fyldt op med lækre søde sager som f.eks. slik, rosiner og frugt.

I gamle dage puttede man en levende kat i tønden – den sorte kat var et symbol på ondskab. Ved at putte katten i tønden – og slå den ihjel – mente man, at ondskaben blev slået ihjel. Heldigvis putter vi ikke længere en levende kat i tønden!

Fastelavn Tøndeslagning Slå katten af tønden

Hvem bliver kattekonge og kattedronning?

Der findes forskellige lokale traditioner, men de mest almindelige "regler" er:

Kattekonge

Kattekongen er den person, der slår bunden af tønden

Kattedronning

Kattedronningen er den person, der slår det sidste bræt ned fra tønden
Mange steder bliver både kattekongen, kattedronningen og bedst udklædte i hver deres aldersgrupper hyldet på scenen foran de andre børn.

Fastelavnsris - En gammel tradition

Det er en gammel tradition, at liste tidligt op fastelavns-søndag om morgenen, og vække sine forældre ved forsigtigt at slå på dynen og synge ”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have….” Her gælder det om at være forberedt, og have den klar aftenen inden man går i seng.

De fastelavnsris vi kender i dag, er typisk bundet sammen af birkegrene og pyntet med papfigurer og slik – og købt færdige nede hos købmanden. Du kan sagtens selv lave dem, det er en sjov aktivitet, du kan lave sammen med børnene.

Funfact - I gamle dag var det ikke festligt

I gamle dage brugte de voksne nogle steder fastelavnsriset til at piske deres børn – for at minde dem Jesus lidelser. Eller for at slå ondskaben ud af de voksne.

Sådan er det heldigvis ikke mere. Nu er det for at vække de voksne, så man kan spise morgenmad (med fastelavnsboller) sammen. MUMS!

Fastelavnsris

Fastelavn i børnehaven

For mange børn er fastelavnsfesten i børnehaven et af årets højdepunkter.

Her er der tid til både leg, udklædning og fælles oplevelser.

Mange børnehaver kombinerer fastelavn med aktiviteter som:

  • Tøndeslagning
  • Fastelavnssange
  • Kreative projekter
  • Udklædning
  • Historier
  • Fastelavnsboller

Musik, leg og fællesskab i børnehaven

Fastelavn giver mulighed for at arbejde med fantasi, traditioner, fællesskab og kreativitet i børnehøjde.
For børnene er det ofte kombinationen af leg, musik og spænding, der gør fastelavn til noget særligt.

Skal jeres fastelavn være noget helt særligt, kan I kombinere det med musik i børnehaven

Skal I lave en fastelavnsfest?

For mange børn er fastelavn et af årets højdepunkter med udklædning, tøndeslagning, fastelavnsboller og masser af grin.

Mange byfester, boligforeninger, kulturhuse og foreninger vælger hvert år at kombinere de klassiske fastelavnstraditioner med underholdning for børn og børnefamilier. Det skaber ekstra liv, samler familierne og giver børnene en oplevelse, de husker længe efter, den sidste fastelavnsbolle er spist.

👉 Se mulighederne for underholdning til byfest

Hvornår er det fastelavn?

Fastelavnssøndag d. 7. februar 2027
Fastelavnssøndag d. 11. februar 2029
Fastelavnssøndag d. 3. marts 2030
Fastelavnssøndag d. 23. februar 2031
Fastelavnssøndag d. 8. februar 2032

Book Sherif Haps til jeres fastelavnsfest

Hvorfor ligger fastelavn ikke på en fast dato?

Det kan godt virke lidt forvirrende at fastelavn ikke falder på en bestemt dato - ligesom juleaften og nytårsaften.
- Men det er noget som er bestemt for meget længe siden -
Fastelavnssøndag er altid syv uger før påskedag.
Og påsken falder heller ikke på en fast dato. men på første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Mange tror, at fastelavn altid falder på en mandag, det gør den ikke – det er altid en søndag.
Måske skyldes misforståelsen, at mange skoler og institutioner ofte fejrer fastelavn på mandag?

Rul til toppen