Sangen er særdeles god til de helt små, for selv om de endnu ikke kan synge med, lærer de lynhurtigt fagterne til Jens Petersens Ko.
Sangen om Jens Petersens ko kan bruges til at skabe interesse om dyr, og er velegnet til f.eks. forældre-barn gymnastik.
Jens Petersens ko
Musik og tekst: Ukendt
Jens Petersens ko den har horn.
Og ben den kan gå med på jorden.
Så har den hale med den siger’ den SMÆK
og så jager den fluerne væk
Og ved du så mer' hvad den kan,
Jo Den kan gi’ mælk i en spand
og så kan den brøle og stange og glo.
Se det er en mærkelig ko…
Muuuuuuh!
Her er bevægelserne til sangen:
Brug armene til fagter, når børnene bliver lidt større kan I også bruge benene.
- Horn: Tag hænderne op til panden, og lad pegefingrene være horn
- Ben: Løft hænderne op og ned. De lidt større børn kan stå op, og trampe med benene
- Hale: Vift bagud med en den ene hånd, og klap i hænderne når der synges "smæk"
- Og ved du så mer' hvad den kan: Sving pegefingeren i luften
- Mælk i en spand: Knyt hænderne og "malk koen"
- Brøle: Hold hænderne som en tragt foran munden
- Stange: Hold hænderne op til panden, og lad pegefingrene være horn
- Glo: Hold hænderne op til øjenene som briller,
- Muh: Hold hænderne som en tragt foran munden og råb "MUUH"
Hvis børnene er store, kan I når der er solo i melodien, løfte arm op og løbe rundt imellem hinanden - leg at I er fluer der flyver rundt over det hele (husk at "summe").
Hvor kommer mælken fra?
Du kan bruge sangen som optakt til at tale om, hvor mælken kommer fra.
Det kan du bruge sangen om Jens Petersens Ko til
Alsidig personlig udvikling
Engagement
fælles aktivitet der støtter børns engagement og deltagelse
Gå på mod
evnen til at håndtere udfordringer ved at gennemføre sang og bevægelse
Deltagelseskompetence
at turde deltage
Social udvikling
Deltagelse og medindflydelse
bidrager værdifuldt til fælles leg og aktivitet
Udvikling af empati
Når vi synger sammen med “en stemme”
Kommunikation og sprog
Sproglig stimulation
- øve sproget gennem sang
- øge ordforråd og udtale
Interaktioner
førsproglig udvikling gennem gestik, øjenkontakt og motorisk udfordring
Krop, sanser og bevægelse
Bevægelse
børnene kan deltage i bevægelserne på eget niveau: Bevægelserne kan tilpasses børnene (siddende, stående, mulighed for at udvide med “summe” rundt)
Bevægelsesglæde
når vi laver fagterne
Sanser
Støtter de tre tre motoriske grundsanser: taktil/berøring, labyrintsansen og muskelled-sansen.
Natur, udeliv og science
Science
begyndende forståelse for, hvor maden kommer fra, at koen giver mælk
Naturforståelse
kan inspirer til samtale om "fra jord til bord", landbrug og landbrugsdyr
Kultur, æstetik og fællesskab
Musik, sang og dans
Udtryksdimensionen
udførelsen af sang og bevægelse
Fællesskab
en fælles oplevelse i dansen, hvor man skaber noget større ved at danse koordineret i en gruppe