Halloween for børn

Slik eller ballade halloween sang

Halloweensang til Børn

Halloween er blevet en fast tradition i mange danske hjem.

For at gøre Halloween endnu sjovere for de mindste, har vi lavet vores egen nye danske halloween børnesang “Slik Eller Ballade”.

Med en iørefaldende melodi og lette tekst kan børn i alle aldre nemt synge med og skabe en festlig stemning i hjemmet, dagplejen, børnehaven og indskolingen. 

Med “Slik Eller Ballade”-sangen bliver det endnu lettere at komme i den rette (u)hyggelige stemning til Halloween. Lad børnene øve sig i deres bedste “uhyggelige stemmer” …. 

I kan også synge sangen, når I forbereder jer til halloween, når I laver Halloween-pynt eller udklædning. 

Gør Halloween endnu sjovere for de mindste 
her kan du finde idéer til

  • Halloween-aktiviter for børn
  • Tips og tricks når I skal rasle slik

Slik eller Ballade

Musik og tekst: Jørn Hansen / JH Musik

Vi skærer græskar ud.
Vi pynter med lys.
Vi gi’r dig gåsehud
Og vi gi’r dig gys.

Her er kasketter
Og her er skeletter
Og her er flagermus
Det er så scarry
Vi bor – i uhyggens hus –

Vi vil ha’ –
Slik eller ballade
Vi elsker gys og grin
Slik eller ballade
Vi elsker halloween
Halloween – åh, åh, åh – Halloween

Kom hils på Dracula,
en rigtig vampyr.
For blod det ska’ han ha’,
en ulækker fyr.

Her er en zombie,
han hedder Bombie,
og her er døde mus.
Ja hvis du tør;
Kom med mig ind i uhyggens hus

Vi vil ha’ –
Slik eller ballade
Vi elsker gys og grin
Slik eller ballade
Vi elsker halloween
Halloween – åh, åh, åh -Halloween

Brug halloween til sjove og lærerige aktiviteter

Halloween er en oplagt mulighed for at skabe sjov i børnehaven eller indskolingen. 
Sange som “Slik Eller Ballade” kan bruges som en del af dagens aktiviteter f.eks. til Stop Leg eller Stop Dans.
I kan lave små værksteder, hvor børnene laver deres eget pynt, egne masker, øver sig i at tælle græskar eller spøgelser.

Slik eller ballade halloween sang

Stop Leg

Du kan nemt får bevægelse ind i jeres forberedelser til Halloween med sangen “Slik Eller Ballade”.

Før sangen starter. får børnene af vide hvilke bevægelser eller udtryk de skal lave når musikken stopper. Mens musikken spiller danser børnene rundt på legearealet.

Det er en god idé, at starte med simple kommadoer og gradvist gøre det svære.

Hvis børnene skal gå to (eller flere) sammen, må der ikke være en der står alene tilbage.

Bevægelserne kan f.eks. være

  • “Flyv” som en flagermus
  • Gå som en Zombie
  • Dans som skelleterne i sangen
  • Hop
  • Drej rundt
  • …osv…

Forenkling 

Du kan bruge “Slik eller Ballade” til stopdans, hvor alle skal stå HELT stille når musikken stopper.

Lav færre musikstop, det giver mere dans og færre instruktioner.

Gør det sværere

Du kan føre det svære ved at stoppe musikken ofte og give instruktioner, hvor man skal gøre to ting, f.eks. drej rundt og derefter stå på et ben.

Involver børnene og lad dem finde på sjove kommandoer

Du kan også sætte fokus på et tema som f.eks. Krop, Følelser, Dyr og meget andet. 

Temaer til
Stop Leg / Stop Dans

Kend din krop 

Giv kommandoer med kropsdele f.eks. dans kun med armene, læg jer på ryggen / maven, rør dine tæer, tramp med fødderne, klap i hænderne  …osv…

Styrk det sociale

Du kan også sætte fokus på det sociale, ved at man skal være flere om at løse kommandoen. F.eks. stå ryg mod ryg, kravle under benene på hinanden, lave en bro med armene….

 

Følelser

Giv børnene kommander på at vise forskellige følelser f.eks. sur, bange, glad ….

Matematisk opmærksomhed

f.eks. antal gange man skal dreje rundt / røre gulvet, lave en cirkel med hænderne, finde figurer i rummet, tælle hvor mange der har en rød trøje på ….

Halloween-aktiviter for børn

Halloween Græskar

Halloween-pynt
Lav jeres eget halloween pynt f.eks. tegninger af græskar og spøgelser, klip billeder ud fra aviser og blade.

Halloween-græskar
Få børnene til at designe græskarlygterne.
Lad børnene udhule græskaret, og de voksne stå for udskæringen.

Halloween-udklædning
Lav kreative (og skræmmende) kostumer af gamle stykker tøj og pap m.m. Det behøver ikke være dyrt !

Slikjagt i haven (eller indendørs)
I stedet for at rasle slik rundt i nabolaget, kan man gemme slik i haven (eller legeområdet) og dermed lave en sjov skattejagt for børnene.

Hvis man ikke har en have, kan man gemme slikket indendørs. 

Halloween pynt

Do’s and Don’ts:
Når Børnene Skal Rasle Slik

Når børnene skal ud på deres “slik eller ballade”-eventyr,
er det vigtigt at tage nogle forholdsregler for at sikre en god oplevelse:

Halloween Slik eller ballade
  • Hav en voksen med

     

  • Husk reflekser og lommelygter
    – især hvis det er ved at blive mørkt

  • Respekter de huse hvor folk ikke er hjemme eller ikke deltager i Halloween (se om de har pyntet op)

  • Pas på sukkerchok
    Selvom slik er en stor del af Halloween, kan det være en god idé at begrænse mængden, eller lade børnene vælge deres favoritter og gemme resten til senere.

  • Pas på skræmmende kostumer
    For små børn kan nogle kostumer være for skræmmende, så vær opmærksom på, hvordan børnene reagerer på andres udklædninger.

Hvorfor fejrer vi Halloween i Danmark?

Halloween har sine rødder i den keltiske tradition Samhain, hvor man fejrede skiftet mellem sommer og vinter og troede, at ånderne kom tættere på vores verden. I USA blev traditionen moderniseret med “trick-or-treat”, som i Danmark er blevet til vores egen version, “Slik eller ballade”.

Herhjemme er Halloween især blevet populært efter årtusindeskiftet. Mange børn elsker at klæde sig ud som monstre, hekse eller superhelte og tage ud på eventyr i nabolaget for at samle slik. Det er en sjov tradition, der både skaber fællesskab og minder om fastelavn – men med en ekstra (u)hyggelig kant.

© Copyright Sherif Haps – materialet må bruges frit i dagpleje, indskoling og instutioner mod tydelig kildeangivelse.
Anden anvendelse skal aftales med Sherif Haps. 

Kom med i vores klub

Du får
• Sjov med Sherif Haps og Guffe
• Nyheder fra “sherif-kontoret”
• Tegninger du kan farvelægge
• Idéer til aktiviteter
• Konkurrencer
• Rabatkoder til vores shop
og en masse andre glade ting

Det koster 0,- kr. at være med !

Du kan til enhver tid nemt trykke afmeld nederst i hver mail !