Godnatsang – Elefantens vuggevise

Sov godt med en godnatsang

Der er intet bedre end blive sunget i søvn af sin far eller mor .... (eller en anden voksen man er tryg ved) ......så sover man så dejligt.

Selv om du måske ikke er så god til at synge, skal du gøre det alligevel.

For det at synge en godnatsang er i lige så høj grad en stemning, du formidler til barnet. En stemning af ro og tryghed, og ikke bare ord og musik.

Elefantens Vuggevise

Musik og tekst: Mogens Jerminn Nissen og Harald H. Lund

Nu tændes der stjerner på himmelen blå
Halvmånen løfter sin sabel
Jeg våger, at ik' de slemme mus
Ska' liste sig op i din snabel
Sov sødt, lille Jumbo og visselul
Nu bliver skoven så dunkel
Nu sover din tante, den gamle struds
Og næsehornet, din onkel

Nu kalder i søvne den vilde gnu
I krattet af store lianer
Og aber synger sig selv i søvn
I vugger af grønne bananer
Sov sødt lille jumbo, dit lille pus
Slet intet, min ven skal du mangle
I morgen får du en kokosnød
Og den skal du bruge som rangle

En zebra ta'r sin natdragt på
Med sort og hvide striber
Et flyveegern med lodne ben
Sidder i mørket og piber
Sov sødt, lille Jumbo nu er du vel mæt
Du kender ej husmodersorgen
En lille plantage på tusind rør
Dem skal vi have syltet i morgen.

Hør, tigeren brøler sin aftensang
Og spejder mod alle kanter
Ved vadestedet, med slebet klo
Der lister den sorte panter
Sov tyst, lille Jumbo dit lille myr
Din nuttede lille rødbede
Du bad mig fortælle et eventyr
Nu sover du sødt allerede

Nu sover du sødt allerede
Nu sover du sødt allerede

Sov godt med en godnatsang

Der er mange fordele ved at synge en godnatsange som en fast rutine:

  1. Godnatsange kan hjælpe barnet med at føle sig tryg og sikker før sengetid. Det hjælper med at slappe af og falde i søvn.

  2. Godnatsangene har ofte en beroligende rytme og melodi, der kan hjælpe barnet med at slappe af og falde i søvn.

  3. Godnatsange kan også støtte børns fantasi og kreativitet. Børn kan drømme sig væk i historierne i sangene og få nye idéer til deres egen fantasiverden.

  4. At synge godnatsange er en god måde at vise ,at du er der - også når man sover.

Danmarks bedste vuggevise

I 2015 stemte 70.000 af Aftenshowets seere og bruger af dr.dk på Danmarks bedste vuggevise. Med 22.835 stemmer faldt valget på 'Elefantens vuggevise'.

Sov godt - gode links

Godnatsangen med Sherif Haps

Godnatsangen

Tekst: Tanja Mattrup Danielsen
Musik: Johan Bejerholm

Nu synker solens appelsin bag træerne i hækken
Markens heste vrinsker lidt og ryster deres dækken
Månen sejler ud på sin stjernefregat
Den skal lyse verden op, så snart at det bli’r nat
Ikke mere fest og leg, månen den er fuld
Trætte børn og hundehvalpe tumler omkuld

Sov godt, mit yndlingsklatretræ
Sov godt, min bedste bamsebjørn
Sov godt, til alle verdens børn
Sov godt, til store og til små
Godnat, godnat – og sov godt

Den store drømmelegeplads, som bor i fantasien
Venter på dig, flyv afsted, let som kolibrien
Vi falder sammen, du og jeg, mens blide stemmer hvisker
Mælkevejens stjernestorm og vilde vinde pisker
Sengen bli’r et skib, som driver i en strøm
Dynen, den er blød og varm, på vej mod din drøm

Sov godt, mit yndlingsklatretræ
Sov godt, min bedste bamsebjørn
Sov godt, til alle verdens børn
Sov godt, til store og til små
Godnat, godnat – og sov godt

Sov nu godt og drøm om ting, du rigtig godt kan li’
Jeg venter på dig her, når drømmen er forbi
Godnat, godnat – og sov godt

Rul til toppen